Angsten for tilbagefald

Er nok den værste ting der følger med når man har været syg en gang.
Angsten bliver mindre og mindre for hver dag der går, og fylder mindre i hverdagen. Men, den ligger ikke langt væk! Det at være almindeligt syg er virkelig slemt! Både fordi jeg bliver bange for, at det er noget alvorligt, og fordi det at have det dårligt minder mig om at være i kemo! Bliver også meget berørt når jeg hører om andre, og især dem jeg har lært at kende gennem forløbet, har fået tilbagefald.
Det er svært at forklare, og jeg tror det er svært, at forstå hvordan det er, at have en evig frygt i baghovedet for at blive syg igen. Og med det følger også en frygt for ikke, at nå de ting jeg gerne vil – der nogle gange gør, at jeg tænker og gør irrationelle ting af frygt.

Savner forestilligen og tanken om udødelighed, som de fleste på min alder har!

<3 Luna.

Det må være på tide med en lille update..

Oookkay.. Det må være på tide jeg lige fortæller lidt om min stilhed og den nye kampagne fra Kræftens Bekæmpelse, som nogle stykker efterhånden har lagt mærke til, at jeg er med i.

Jeg har været lidt stille af flere forskellige årsager. For det første har jeg haft rigtig travlt med studiet. Har studeret på fuldtid for første gang siden jeg blev syg – og det har været rigtig hårdt! Og kostet mange frustrationer og tårer. Men har nu fået sommerferie, og er rigtig stolt af mig selv over, ikke bare at have klaret et fuldt semester, men også at ende det med to 12 taller.
Derudover har jeg haft brug for, på en eller anden måde at trække mig væk fra alt der har handlet om kræft og sygdom. Det har fyldt så meget, så længe, og efter sidste herceptin, nåede jeg nok et max. Gad virkelig ikke mere noget som helst der handlede om det. Hvilket måske virker lidt dobbeltmoralsk i forhold til den kampagne jeg nu er med i – hvor jeg bliver eksponeret eksplosivt på de socialemedier.

Jeg blev i foråret kontaktet af Kræftens Bekæmpelse, som havde set nogle billeder af mig, som de rigtig godt kunne tænke sig at bruge i en kampagne. Det var ikke noget jeg sagde ja til, lige med det samme. Jeg ville gerne tænkte over det – specielt fordi jeg var træt af, at hele mit liv havde handlet om kræft og jeg gerne ville ud af den sygdomsrolle, man lige pludselig godt kan havne i. Men efter noget betænkningstid og efter at have snakket med nogle venner og familie om det, sagde jeg ja.
Kræften har givet noget sjove og anderledes muligheder med sig – og det er de muligheder, der på en eller anden måde kan få det hele til at give lidt mere mening.

“When life gives you lemons, make lemonade”

Jeg har været med i hele processen og godkendt det hele, inden det blev postet. Det vigtigste budskab i videoen, er for mig, at sygdom ikke kender alder. Jeg synes selv der er meget lidt fokus på og viden omkring de kriser unge mennesker står overfor, når man bliver ramt af kritisk sygdom, og hvordan vi bedst bliver hjulpet videre i livet.

Jeg er rigtig glad for den positive modtagelse filmen har fået end til videre. Kunne godt mærke, da vi nærmere os postnings dagen og tidspunktet, at det gav lidt kriller i maven og blev faktisk ret nervøs! Mit skaldede hoved på hele facebook – og mit ansigt der skal ‘sælge’ budskabet og kampagnen. Men det er gået rigtig fint, og der har været  så mange søde kommentar og delinger.
I næste uge, er der nok os lidt nervøsitet igen – for der kommer der lidt mere fra Støt Brysterne og Kræftens Bekæmpelse. #StayTuned

Sidste herceptin

I går fik jeg endelig sidste herceptin!
Det er helt vildt at tænke på, hvor mange gange jeg har været forbi Riget siden 2014. Næste tid, på onkologisk afd., er først om et halvt år, til tjek. Det er både lidt mærkelig, rart og uvirkeligt, at jeg endelig er færdig med medicin. Selvfølgelig har jeg stadig tamoxifen jeg skal spise hver dag de næste mange år. Men jeg skal ikke ind på hospitalet så ofte mere nu, og nu kan min krop endelig få fred for alt det lort den er blevet fyldt med!
Jeg håber også, at jeg kan finde peace of mind, når nu jeg ikke skal derind så ofte mere – det har været sådan en irriterende reminder og på en måde, en fastholdelse i, stadig at være syg.
Anyway, tror ikke helt det er gået op for mig, at jeg er færdig!

Hair-timeline

8. maj 2015

Fotografi den 08-05-15 kl. 11.04

05. juni 2015

Fotografi den 05-06-15 kl. 12.24 #2

07. juni 2015

IMG_6341

25.juni 2015

Fotografi den 25-06-15 kl. 18.31

04. august 2015

Fotografi den 04-08-15 kl. 20.09

 

20. august 2015

Fotografi den 20-08-15 kl. 15.28 #2

29.september 2015

Fotografi den 29-09-15 kl. 10.36 #2

 

07. oktober 2015

Fotografi den 07-10-15 kl. 15.24 #4

 

27. november 2015

Fotografi den 27-11-15 kl. 13.18

20.december 2015

Fotografi den 20-12-15 kl. 14.16 #2

 

20. februar 2016

Fotografi den 20-02-16 kl. 16.30

Så’n helt almindeligt syg..

Har været syg og sløj, nok egentlig for første gang siden kemo – hvilket sådan set nok er ret almindeligt i løbet af en vinter. MEN, det er faktisk ikke helt nemt at være ‘almindeligt’ syg. Jeg bliver faktisk ret bange og bekymret. Sådan, helt rationelt ved jeg jo godt, at det er influenza sæson, der er mange der har været syge osv.
Men sådan en dum influenza, eller bare en hovedpine, træthed, eller en lymfe der måske er en lille smule hævet, kan virkelig få angsten frem, for at blive alvorligt syg igen.
Virkelig irriterende! :(

 

World Cancer Day

D. 4. februar var det world cancer day.
Vi var en flok unge fra Riget, der havde indstillet ungekoordinatoreren Maiken til den pris, som Kræftens bekæmpelse uddeler på denne dag. Vi var alle inviteret til at overvære prisoverrækkelsen, da prisen ville blive givet til Maiken.
Det var en helt fantastisk aften, hvor vi fik lov at møde og snakke med Kronprinsesse Mary.  Efterfølgende med mad og vin, i hendes og andre kendissers selskab, i et aflukket VIP område. Og selvfølgelig fik vi lov at tage selfies med Mary :D
Det var altså ret stort og en meget unik oplevelse – som jeg ikke havde fået, hvis jeg ikke havde været dette kræft forløb igennem.

“Your hardest times often lead to the greatest moments of your life.”

Nyt-år

På denne årets sidste dag, kan man vel ikke lade være med, at tænke tilbage på året der er gået. Ærligt, så har nok været mit værste år nogenside, samtidig et år hvor jeg er ekstra glad for, at jeg stadig vågner op hver morgen. Det er helt vildt, at tænke tilbage på alt det der er sket og alt det jeg har skulle tage stilling til i løbet af året.

Sidste nytår, var jeg blevet opereret for anden gang to dage inden. Jeg stod sammen med min mor i køkkendøren, med champagnen og græd da klokken slog 12. Jeg vidste jeg gik ind i et år, fuld af usikkerhed og omvæltningen af hverdagen. Alligevel finder man en eller anden indre styrke man ikke troede man havde, og ens krop og sind går i en slags ‘overlevelses mode’. Og jeg var sådan set ikke et sekund i tvivl om, at jeg nok skulle overleve!
Hvad jeg nok var mindre forberedt på, er den angst, for at blive syg igen, der følger med. Og andre følelsesmæssigereaktioner der følger med, som på en eller anden måde føles lidt tabu agtige. Nok fordi det er svært for andre at forstå. Synes nogle gange jeg oplever en manglende forståelse for ‘hvorfor man ikke bare altid er glad, når nu man har overlevet’. Det er jeg virkelig også – bare ikke altid. Det har altså også været et hårdt år, på mange måder, at komme igennem og accepterer omstændighederne. 2016 kommer blandt andet til at indeholde en bearbejdelse af alt dette, endvidere min sidste behandling – hvilket jeg ser meget frem til!
Jeg ser frem til et nyt år og tror på at 2016 vil blive et godt år!

Ønsker alle et godt, og sygdomsfrit, nytår :)

Nyt hår!

Har været til frisøren igen :D
Der måtte ske noget – kunne ikke li håret og gik hele tiden med hue.
Og her er resultatet:

Fotografi den 20-12-15 kl. 14.26

Fotografi den 20-12-15 kl. 14.15 #2

Fotografi den 20-12-15 kl. 14.15 #3

Fotografi den 20-12-15 kl. 14.15 #5